Glaspusteri på Bornholm
Oplev Bornholms mange skatte af glas
Glas og keramik ligger i Bornholms DNA
Bornholm og glaskunst går for mange hånd i hånd. Og det er der god grund til. Flere af øens glaspusterier og håndværkere bygger nemlig videre på lange traditioner, hvor glaskunsten afspejler øens smukke natur. I 2017 blev Bornholm endda udnævnt som World Craft Region, hvilket virkelig understreger, hvor stor en del både håndværk og glaskunst er af øens DNA.
Vil du dykke ned i den helt særlige glastradition, som har sat Bornholm på glaskunstens verdenskort? Så læs med, når vi besøger øens mange glaspusterier og -kunstnere.
Rejs øen rundt, og oplev Bornholms glaspusterier tæt på
Bornholm huser en række glaspusterier og værksteder, hvor du kan opleve det fascinerende håndværk helt tæt på. Så rejs med os øst rundt om øen, når vi ser på nogle af de mange glaspusterier. Vi starter tæt ved Svaneke og slutter i Melsted.
Tag lidt af Bornholms glaskunst med hjem
Bornholm er ikke bare et godt sted at opleve glaskunst, men også et skatkammer af mindeværdige souvenirs. Øens glaspustere formår at skabe unikke værker, der fanger essensen af Bornholms skønhed og kunstneriske arv. Så tag et stykke med hjem fra din rejse, og fasthold din oplevelse af øen og naturen. Måske du skal have fingrene i en elegant glasvase, der bærer historien om Bornholms lys og landskab? Eller hvad med en unik skulptur, der kan stå og skinne i vinduet?
Uanset om du allerede er fortrolig med Bornholms glaskunst eller er en førstegangsbesøgende, vil du blive fortryllet af øens magiske glas. Bornholm inviterer dig til at dykke ned i en verden af glas, hvor tradition og innovation smelter sammen, og hvor hvert besøg afslører nye og unikke skatte.