Maestro 1200X600

Besøg Glas - Museet for glaskunst

Få 20 procent rabat med BORNHOLMSLINJEN

Få rabat på din billet, når du sejler med BORNHOLMSLINJEN

Opdag den magiske verden af glas i Ebeltoft. Når du sejler med BORNHOLMSLINJEN, kan du få 20 procent rabat på din entrébillet. Rabatten gælder i op til syv dage og kan bruges af op til fem personer. Alt du skal gøre er at vise din færgebillet, når du ankommer til museet. 

Besøg Glas - Museet for glaskunst 

Flere oplevelser med rabat 

Hop på færgen, og oplev glassets magi i Ebeltoft

Glas - Museet for glaskunst er et levende og aktivt museum for internationalt og moderne glaskunst. Glas - Museet for glaskunst har i dag en samling på over 1600 værker, og hele året rundt kan du derfor nyde skiftende udstillinger fra både danske og internationale glaskunstnere.

Blandt museets værker, som kan opleves permanent, finder du det imponerende ”kosmiske rum”, som er skabt af den færøske kunstner Tróndur Patursson. Dette rum består af malede glasvægge omkring et spejlbelagt gulv og loft. Når du træder ind i det kosmiske rum, vil det derfor føles som at svæve mellem himmel og jord – en ganske stor oplevelse for både store og små. 

Besøg det arbejdende værksted

Når du besøger Glasmuseet i Ebeltoft, skal du uden tvivl tage forbi Glashytten, som ligger ude i haven. Herude finder du nemlig museets dygtige glaspustere. Værkstedet får også jævnligt besøg af aktuelle kunstnere, som viser, hvordan de arbejder med deres kunst.

I sommerhalvåret kan du komme helt tæt på og se processen fra flydende glas til et færdigt håndlavet produkt. Her kan I både opleve processen med støbning, fusing og sandblæsning. I skoleferierne er der aktiviteter for hele familien. Her har I blandt andet mulighed for selv at prøve kræfter med glaspusteriet – et hit for hele familien. 

Find fine souvenirs i butikken 

Hvis du er på udkig efter en unik gave eller souvenir til dig selv, så er butikken i Glas - Museet for glaskunst et besøg værd. Her kan du finde landets største udvalg af håndlavet glas, design og unika lavet af dygtige glaskunstnere. Find blandt andet plakater, kander og karafler, vand-, vin- og drinksglas og meget mere herinde. 

Glas - Museet for glaskunst blev indviet i 1986 i den gamle købstadsby Ebeltoft. Museet blev til på grund af et initiativ fra den danske glaskunstner, Finn Lynggaard, som flyttede til Ebeltoft i 1980. I 2006 blev museet udvidet med en ny og moderne fløj. Museet er en selvejende institution, som drives af Fonden for Samlingen af Moderne International Glaskunst. Stedet har årligt 35.-40.000 besøgende.