
Ta’ med til Københavns Museum
Rejs med BORNHOLMSLINJEN, og få rabat på entréen
Få rabat på entréen til Københavns Museum
Når du rejser med BORNHOLMSLINJEN, så får du 20 procent rabat på entréen til Københavns Museum, hvis du besøger museet senest syv dage efter din rejse. Rabatten gælder for op til to personer. Derudover har børn og unge under 18 år altid gratis adgang. Så kan hele familien lære mere om Københavns historie.
Besøg Københavns Museum med familien
Vil du gerne lære mere om hovedstadens historie? På Københavns Museum finder du aktiviteter for hele familien, hvor I alle kan blive klogere på byens fortid gennem sjove, interaktive installationer. Bygningen, i det tidligere Overformynderi fra 1894, er i sig selv et besøg værd, da den har smukt bemalede bjælkelofter og udsmykkede hvælvinger.
Når du besøger museets udstillinger, så kan du blandt andet udforske byen og dens historie fra de første spor af mennesker og frem til i dag. Udstillingen består af 14 spændende nedslag i byen.
Du kan eksempelvis se fund fra vikingetiden, høre om svenskernes angreb på København samt blive klogere på vilkårene i byen under pesten. Du kan også få et godt overblik over byen, når du udforsker den interaktive bymodel.
Gå på opdagelse i det interaktive museum
Museet rummer mange forskellige interaktive installationer, lyde, stemmer og film, som gør, at du kan komme helt tæt på datidens mennesker og byens historie. Prøv kræfter med 1700-tallets komplicerede hilseformer, og lær mere om folks forskellige sociale statusser.
Hør også om forskellige opgør med autoriteterne i København. Her kan du lære mere om Morten Frederiksen, som blev kendt for sine flugtforsøg fra fængsler og brutale afstraffelser i 1800-tallet. Du kan også opleve filmen “Kampen om byen”, som omhandler de uenigheder, der var mellem demonstranter, politi og indbyggere i årtierne op mod år 2000.