Mols Ex5 Render Composition Fwd Sl 2 V2

Express 5

Verdens største hurtigfærge

BORNHOLMSLINJEN

Express 5

Målt på 1610 passagerer og 451 biler er BORNHOLMSLINJENs hurtigfærge, Express 5, den største katamaranfærge i verden.

Hurtigfærgen er bygget i Filippinerne på Austal-værftet i Cebu og blev i april 2023 indsat på ruten mellem Rønne og Ystad. 

Gennemgående for designet er samspillet mellem komfort og effektivitet for at sikre en komfortabel og hurtig overfart. 

Du kan tage en virtuel rundtur ombord på Express 5 her.

Express 5 I Roenne 600X600

Express 5

Kæmpekatamaran til Bornholm

Express 5 er, målt på passagerer og biler, verdens største hurtigfærge med plads til 1610 passagerer og 451 biler. Hurtigfærgen sejler på ruten mellem Rønne og Ystad.

Da Express 5 blev bygget på Filippinerne var det med den nyeste teknologi for øje.

Færgen er bygget med både sødygtighed og komfort i højsædet, og den er drevet af en ny motorkonstruktion fra Wärtsilä på fire motorer, der hver er på 16 cylindere og som er verdens mest effektive 4-taktsmotorer. Motorerne er af såkaldt dual fuel-typen, og både motorer og skib er således forberedt til alternativt brændstof.

Herudover er skibet udstyret med to t-foils og aktiv trim tap-system og med to meget kraftige bovtrustere.

Express 5 er en topmoderne hurtigfærge, både når det gælder klima og komfort. Gennemgående for designet af hurtigfærgen er samspillet mellem komfort og effektivitet for at sikre en komfortabel og hurtig overfart. Således er Express 5 rustet til at kunne sikre den bedst mulige færgedrift for Bornholm.

Vietnam Fili 600X600px

Byggeriet

Her blev færgen bygget

De dele, der tilsammen blev til verdens største hurtigfærge, Express 5, blev fabrikeret på Austals værfter i henholdsvis Cebu, Filippinerne og i Vung Tau, Vietnam. 

Alle delene til skibet blev til sidst samlet på det filippinske Austal-værft, hvor hurtigfærgen blev bygget færdig og testet.

Byggeprocessen startede den 8. juli 2020 og strak sig over en periode på mere end to år. 

Express 5 sea trials

Inden Express 5 påbegyndte den lange tur mod hjemhavnen Rønne, blev de sidste tests på vandet gennemført. 

Se den flotte video af verdens største hurtigfærge lige her. 

Express 5's kaptajn på besøg på den filippinske ambassade

Inden Express 5 var færdigbygget var Seniorkaptajn Kasper Sommer på besøg på den filippinske ambassade, hvor han mødte ambassadøren Leo Herrera-Lim. Her skulle han give en status på byggeriet af Express 5 og sætte ambassadøren ind i planerne for indsættelsen af hurtigfærgen. 

Til venstre ses ambassadør Leo Herrera-Lim og til højre seniorkaptajn Kasper Sommer. 

Kasper Paa Ambassaden 600X600px
Øjneinatten 1 600X600px

Express 5 har øjne i natten

Express 5 er udstyret med noget af det mest moderne udstyr, som findes. Blandt andet har hurtigfærgen et ganske særligt kamera, som sikrer besætningen på skibets bro helt klart syn i mørket. 

Kameraet er et Flir M364C LR. Et infrarødt, termisk kamera, som i mørket giver besætningen mulighed for at stille knivskarpt på objekter fem kilometer ude foran hurtigfærgen. 

Flit-kameraet er blandt andet kendt for sin placering på amerikanske kamphelikoptere, hvor det særlige gyro-ophæng sikrer et helt roligt billede. Det betyder, at selv om Østersøen skulle vise tænder, så kan folkene på broen af Express 5 hele tiden kigge op til fem kilometer frem igennem nattemørket. 

Første plade skåret

Onsdag den 8. juli 2020 blev den første aluminiumsplade til Express 5 skåret på Austal-værftet i Filippinerne.

Det markerede dermed begyndelsen af byggeriet af Express 5 og måneders samarbejde mellem ingeniører, designfolk og produktionshold fra Molslinjen A/S og Austal nåede sit første højdepunkt. 

Når den første plade til en ny færge skæres, bliver der normalt afholdt en såkaldt 'Steel cutting ceremony', hvor både repræsentanter fra værftet og fra rederiet er tilstede. Situationen med COVID-19 betød dog, at det denne gang foregik uden publikum. 

Express 5

Motion Control System

Express 5 sætter nye standarder for komfort

Express 5, som sejler i Østersøen på ruten mellem Rønne og Ystad har en omfattende komfortpakke, som skal sikre en så rolig overfart som muligt i det urolige farvand.

På hvert skrog er Express 5 udstyret med t-foils foran og med trimtabs agter. De to systemer sørger for at stabilisere færgens fire hjørner. Derudover har Express 5 i hvert skrig agter et såkaldt T-max-ror, som hjælper med at holde færgen retningsstabil i vandet. Det betyder, at de tre systemer hele tiden samarbejder om at sikre et højt komfortniveau i al slags vejr.

Derudover er Express 5 udstyret med helt moderne software udviklet specielt til færgen og til Østersøen, som gør, at alle tre systemer arbejder sammen på den bedste måde. 

Nye, lettere sæder

Intet er tilfældigt når det kommer til udvælgelsen af materiale og udstyr til verdens største hurtigfærge, Express 5. Vægten er vigtig og hvert kilo tæller i klimaregnskabet. Derfor er alle løsninger gennemtænkt, så vægten er reduceret, helt ned til mindste detalje.

Et eksempel på dette er de nye, og lettere, sæder til hurtigfærgen. Sæderne, som er fra det norske mærke Modell, er noget lettere end de sæder vi kender fra de andre hurtigfærger.

Blandt andet er armlænet blevet formet på en anderledes måde end tidligere, så der er blevet brugt mindre materiale. Uden at gå på kompromis med komforten!

Det betyder, at der alene på sæder, bliver sparet lidt over fem ton.

Saeder Express5 600X600

Specifikationer

Express 5

Målt på 1610 passagerer og 451 biler er BORNHOLMSLINJENs nye hurtigfærge, Express 5, den største katamaranfærge i verden. 

Hurtigfærgen blev bygget i Filippinerne på Austal-værftet i Cebu og blev i april 2023 indsat på ruten mellem Rønne og Ystad. 

Specifikationer
Længde
115 meter
Bredde
30,5 meter
Max. fart
TBA
Max. fart, fuldt lastet
TBA
Motorkraft
39 MW / 53.094 HK
Hovedmaskiner
4 stk. Wärtsilä W16V31
Værft
Austal Cebu, Filippinerne
Byggenummer
Hull No. 423
Frihøjde øverste bildæk
2,2 meter
Frihøjde nederste bildæk
4,5 meter
Elevator
Ja